Dengang jeg var lille, fik jeg altid at vide, at jeg skulle tage mine hjemmesko på. Det var sådan en regel, mine forældre havde. Min far forklarede mig, at hvis man holder sine fødder varme, så blev man ikke forkølet. Jeg ved stadigvæk ikke, om det er sandt. Men jeg ved, at jeg i mange år har hadet at gå med hjemmesko. Strømpesokker er tilstrækkeligt for mig.
Savner hjemmesko
Siden jeg flyttede hjemmefra, har jeg ikke eget et par hjemmesko. Og selvom mine forældre undrer sig over det, når de er på besøg, så har jeg undgået at få et par af dem i julegave.
Nu er der så sket det, at jeg faktisk har været temmelig forkølet her i sommerens løb. Nej, det var ikke Covid. Bare en slem forkølelse. Jeg må have siddet et sted med træk eller kold vind.
Men forkølelsen har faktisk fået mig til at tænke over det med hjemmeskoene og min fars udsagn om, hvordan man forhindrer forkølelser.
Feminine hjemmesko
Ja, jeg indrømmer det. Jeg har været på nettet for at se, hvad der findes på markedet af varme hjemmesko til damer.
Man kan få kønne hjemmesko med sløjfer og broderier. Man kan få kedelige filttøfler. Man kan få nogle rå hjemmesko til kvinder i blødt skind. Der er nok at vælge imellem. Det er vist et spørgsmål om smag og behag. Dem med broderierne er udelukket fra min side. De er for tøsede. Jeg kan godt se, at de er meget feminine og kønne. Men de er altså ikke lige min stil. Jeg går jo i cowboybukser og T-shirts. Ikke i nederdele og skjortebluser. Måske dem, der er lavet i filt. Hvis jeg finder et par, der har bagklap, så, måske. Hvis jeg kan finde dem i en neutral, grå eller sort farve. De rå, der er lavet af skind, er flotte. Men prisen er lige i overkanten til mit budget.