Alle, der dyrker – eller har dyrket – sport, har været udsat for sportsskader. Det er der ikke nogen som helst tvivl om. Vi har alle prøvet at forvride en ankel eller et håndled. Vi har haft leddet i bandager og vi har haft selvmedlidenhed, fordi vi ikke kunne komme til træning. Fodbold eller badminton? Lige meget.
Frygteligt belastende
Sportsskader er irriterende, og det tager i nogle tilfælde meget lang tid at komme sig over dem. Det kan faktisk gå hen og blive en pest for en familie, hvis et af medlemmerne har en sportsskade. Der bliver jo jamret og skældt ud. Fordi den skadede er frustreret over ikke at kunne træne. Men: ”Ting tager tid”, siger vi! Og vi beder den skadede om at være tålmodig og lade være med at beklage sig hele tiden.
Heldigvis er der noget, som hedder teknologi og innovation. Og det kan komme mennesker med sportsskader til hjælp. Der findes faktisk nogle meget innovative produkter på markedet, som kan hjælpe dig af med en sportsskade – meget hurtigere, end hvis du ikke havde adgang til dem.
Massagepistoler
Jeg taler om produkter, som du faktisk kender: Fx en massagepistol som her. En massagepistol kan faktisk hjælpe dig, hvis du har fået en fibersprængning i en muskel. Den kan nemlig gå dybt med massagen samtidigt med, at massagen bliver rettet mod punktet, som er beskadiget. Massage anvendes ofte i behandlingen af fibersprængninger.
Men jeg taler også om andre produkter, som du måske ikke kender ligeså godt som massagepistolerne. Fx findes der et produkt, der kaldes for Recovery Boots. Det er sådan et par støvler, som du trækker op på benene og som kan give dine ben en form for massage. Recovery Boots hjælper ømme muskler til at kunne restituere sig hurtigt. Og det kan være med til at forebygge sportsskader. De fleste sportsskader sker nemlig, fordi vi ikke har givet vores krop tilstrækkeligt tid til at kunne restituere sig. Sportsskader sker naturligvis også ved uheld. Men antallet af sportsskader, der er sket på grund af uheld, er færre. Det skal du lige vide. Restituering er bydende nødvendig for din krop, hvis du vil have, at dine sportspræstationer forbedres.
Infrarøde tæpper – saunatæpper
Der findes også et andet produkt, som kan bidrage til forebyggelse af sportsskader. Det er et saunatæppe med infrarød varme. Saunatæpper er en slags sovepose, der indeholder nogle elektroniske varmelegemer, som du kan tænde for. Legemerne anvender infrarødt lys, som afgiver varme. Nej, et saunatæppe er ikke det samme som et elektrisk varmetæppe. Hvorfor: Et saunatæppe kan blive meget varmere – helt op til 80 grader. Og det må aldrig bruges i længere tid end højest en time.
Når du ligger i saunatæppet, så sker der nemlig det, at din krop begynder at udskille nogle af de giftstoffer, som bliver produceret under træning. Samtidigt bevirker varmen, at blodcirkulationen forøges, og du får derved sat stofskiftet godt i gang. Dette kan være med til at du hurtigere kommer dig over ømhed i kroppen, hvilket vil sige, at den restitueres hurtigere. Men saunatæppet bevirker også, at du kan komme til at mangle væske i din krop. Og det skal du passe på med.