Har du nogensinde tænkt over, at du faktisk går rundt til hverdag og piner dig selv? Ja, jeg mener det. Vi har en tendens til at overhøre og ignorere os selv. Jeg ved ikke, om det er en del af vores kultur, at vi bare vil finde os i, at det gør ondt et eller andet sted på os. Sådan fysisk ondt. (Jeg skal nok lade være med at tale om mentale smerter!)
Hælsmerter
Jeg tænker tit på det, når jeg tænker på, hvad jeg har gjort ved mig selv. Jeg gik i mange måneder og ignorerede, at jeg havde ondt i foden. Nede omkring hælen. Jeg tænkte, at smerten bare skyldtes, at jeg havde gået med højhælede sko hele dagen på arbejdet. Når jeg kom hjem fra arbejde og fik mine hjemmesko på, og smækket benene op i sofaen, så fortog smerten sig jo. Indtil den dag, hvor det simpelthen gjorde så ondt at stå ud af min seng. Jeg faldt. Jeg kunne simpelthen ikke støtte på min venstre fod. Det gjorde så ondt.
Hælspore skal behandles
Min læge konstaterede, at det var et grimt tilfælde af en hælspore. Han skrev noget smertestillende op til mig og henviste mig til en fysioterapeut. Hans ultralydsscanning havde vist, at der var en slem inflammation nede ved hælen. Hele sene og vævssystemet var bogstaveligt talt sygt.
Hælsporebehandling var nødvendig. Nu. Han spurgte mig, om jeg havde været under hård træning her på det sidste, eller om jeg havde været udsat for nogle fysiske prøvelser, der kunne have trættet mere end sædvanligt. Jeg måtte jo svare, at det har jeg ikke. Jeg har bare et job, hvor jeg går med høje hæle hele dagen. I mange timer, hver dag. Han advarede mig om, at jeg nok måtte væbne mig med tålmodighed og sygemelde mig i et par uger. Foden skal have hvile, og så skal hele sene- og muskelsystemet nede i foden genoptrænes – meget langsomt. Han gav mig et navn og en adresse på en fysioterapeut i København, som han mente, kunne hjælpe mig.
Hjemme efter besøget hos lægen ringede jeg op til fysioterapeuten.
Populær fysioterapeut
Han var ked af det, men havde ikke tid til at hjælpe mig. Hans kalender var i forvejen overbooket. Så jeg måtte selv finde en anden terapeut. Jeg satte mig ned og tænkte mig om.
Kender jeg nogen, der har haft brug for en god fysioterapeut her i løbet af de sidste 3 måneder? Nej.
Har jeg hørt om nogen, der har haft brug for fysioterapi? Ja, jeg har jo læst aviserne, der ligger i receptionen på arbejdet. Der har jeg læst om en eller anden sportsstjerne, der er skadet.
Sportsfysioterapi og genoptræning
Det giver mig en idé: Jeg går på nettet og leder efter ”sportsfysioterapi København”.
Og jeg er superheldig. Jeg fandt en sportsfysioterapeut, der har en klinik i gaden, der ligger parallelt til den, hvor jeg selv bor. Ringede op til ham og fik en aftale om at komme. Han advarede mig dog: ”Det kan godt være, at der vil være lidt ventetid. Jeg har rigtigt travlt med andre klienter, men vi skal nok få dig på fode igen.” De arbejder også med genoptræning, kan jeg se: https://copenhagenphysio.dk/genoptraening/